To sjællændere i eksil

Af uransalige årsager er jeg og Maria endt her i det mest utænkelige hjørne af Danmark. Jeg har altid set mig som bybo, men nu er vi her, langt ude på landet –Og vi elsker det! Big time!

Her er sindsygt smukt, der er kun 4 km til Limfjorden, der er skole, tog hver time, købmand, verdens mindste gågade, frisk luft, sportshal der bliver brugt nonstop, FDF’ere, et imponerende foreningsliv, en flot kalkgrav med sjældne flagermus, en ostemine osv, osv, men det bedste af det hele er menneskene der bor her! Jeg bliver igen og igen overvældet af den hjælpsomhed og venlighed vi møder her. Jeg havde fået at vide at folk ville være meget svære at få til at åbne op, før vi flyttede hertil, men det har vist sig at være en myte. Folk er fyldt med en dejlig lun humor og det er en stående joke når vi ikke forstår sproget når der slås over i dialekt. Det er bestemt ikke svært at få venner. Og så er det tydeligt at vi Hjerm ikke er bange for de forskellige grupperinger der er, men ser det som en styrke og mulighed for at arbejde sammen. Fx har borgerforeningen, forældreforeningen, FDF’erne og Kirken stået sammen om arrangementer som Sankt Hans og Fastelavn. Her ser vi ikke hinanden som trusler, men som venner. Der findes et enormt drive og gåpåmod her i byen. Her er mennesker som ikke er bange for at føre ting ud i livet, som fx nu hvor hele byen er ved at splejse om at finansiere en ny og større bygning til Købmanden. Her kan man virkelig mærke at hele byen står sammen. Eller når alle de mange grupperinger mødes og er fælles om den årlige byfest. Det er skønt at være en samlet by!

Vi kom først og fremmest hertil fordi jeg fik embede som præst her, og det er et skønt sted at være præst, med to smukke kirker og en aktiv menighed. Hos os er det vigtigt at der skal være plads til at være den man er. Kirken er ikke til for eliten, eller eksperterne, men for dig og mig som blot er almindelige mennesker. Guds kærlighed er for alle der vil tage imod og det bør kirken reflektere. Særligt er det vigtigt for os at der skal være plads til børn og unge. Hellere liv end ro! For os handler kristendommen ikke så meget om reglerne, men om relationen. Relationen til en Gud der elsker. Som præst er det en udsøgt fornøjelse både at kunne trives i det traditionelle, men også at der er plads til at eksperimentere. Det fylder mig med glæde når kirken fx er fuld af børn til pizzagudstjenester, eller når Klub 86 er fyldt til renden med mennesker en onsdag eftermiddag.

Jeg og Maria er to sjællændere i eksil, men vi bliver nok hængende her i eksilet, for hvis vi skulle flytte igen skulle folk her holde op med at være dem de er, og det holder de ikke lige op med. Så byen hænger på os!

Kærligst,

Jonas & Maria Serner-Pedersen