Hjerms historie kort

Hjerm var oprindeligt et landbrugsområde med landbrug af varierende størrelse fra meget små husmandsbrug, flere gårdlandsbyer som Kvium, Telling, Skjetterup, Ausum, Hjermgårde mfl. samt herregården Volstrup. Der var kirken fra 1100-tallet, vestre skole fra 1744, søndre skole fra ca. 1878, og den oprindelige østre skole fra 1857. Den blev senere flyttet til den nuværende placering i 1897. Hjerms første erhvervsområde var Hummelmose ådalen, Lindeborgvej (13, 15, 18 og 20.) Midt i 1800-tallet ødelagde fjorden Lemvig-Skive landevej, som derfor blev flyttet og kom til at gå forbi Dalby, Lindeborg, Skjetterup mod Handbjerg.

Det gav mulighed for at oprette kgl. privilegeret Lindeborg kro samt købmandshandel. Efter at jernbanen var kommet, mistede kroen dog sin betydning og nedlagdes allerede i 1876. Sofiendal vandmølle blev opført i 1864 og drevet indtil 1916. Det første mejeri i Hjerm blev opført i 1886 ved siden af og drevet først ved vandkraft og senere ved dampkraft. Da mejeriet flyttedes til Hjerm stationsby i 1896, blev bygningen brugt til pølsemageri.

Den største betydning for Hjerms udvikling var jernbanen, som kom i 1866. Der var kun bar mark, og først i 1868 fik man et stoppested. Samme år opførtes kro og købmandshandel som begyndelsen på udviklingen i stationsbyen. Også dengang var der driftige igangsættere i Hjerm. I 1876 blev stoppestedet til station og senere udvidet. På de 50 år fra jernbanen kom, opstod der en by med over 500 indbyggere.

En ny station blev bygget i 1917. Kroen blev til gæstgivergård, derefter afholdshotel og fra 1915-1975 til missionshotel. Hotellet brændte i 1926 og blev genopført i sin nuværende form. Købmand Berthelsen og købmand Halkjær havde hver sin betydningsfulde forretning på hver sin side af banen. Der var desforuden endnu en købmand samt 2 træ- og cykelhandlere og flere manufaktur- og trikotagehandlere m.fl. Der kom elektricitet i 1913, og året efter blev de første 3 el-gadelamper sat op som supplement til de 5 petroleumslamper. Jernbanen var helt sikkert årsag til den store erhvervsudvikling i Hjerm.

Møllevang blev oprettet i 1885 af den 18-årige møllebygger, Ole Madsen. Der blev produceret møller, landbrugsmaskiner og især møllekværnen, Expres, som hans søn, A. Madsen, modtog Grand Prix Diplom for på Verdensudstillingen i Bruxell i 1935. Fabrikken beskæftigede 12-14 mand. Dideriksens slagteri flyttede til Hjerm i 1898, fordi han ønskede at oprette et eksportslagteri. Han begyndte med at eksportere får til England. Kødet var så efterspurgt der, at den engelske dronning kun ville spise lam fra Hjerm. Efter hans død i 1907 overtog hans 3 sønner slagteriet.

I 1924 byggede de et nyt slagteri på modsat side af banen, men desværre lukkede England for eksport fra Danmark allerede i 1926, så de derefter kun leverede til hjemmemarkedet, indtil de lukkede i 1942. Kalkværket nød også stor fordel af banen. I 1891 blev kalkbruddet overtaget af De Jydske Kalkværker. Der blev bygget nye ovne til brænding af kalken og der blev brudt kalk under jorden, så man kunne arbejde der hele året. Her var der beskæftiget 20-30 mand i de bedste perioder, indtil det blev lukket i 1957. Nu har Thise Mejeri lejet en del af gruben til ostelager. Mejeriet blev flyttet til Hjerm i 1896, da det lå meget upraktisk i bakkerne ved åen. Men allerede i 1931 blev der bygget et større mejeri, som blev lukket i 1971. I dag produceres der rengøringsmidler i bygningen, som ejes af Linds Kemiske fabrikker i Holstebro.

Fra 1953 til 1978 var der en stor møbelfabrik på Kirkevej 1 med op til 17 beskæftigede. I dag er bygningen indrettet til lejligheder. Der var flere mindre virksomheder rundt i byen og på landet, såsom håndværkere, vognmænd og butikker. Den eneste tilbage på landet er Brugsen i Øster Hjerm, oprettet 1919. I 1960’erne blev den udvidet gradvis med salg af tapet, fliser mm. Kolonialafdelingen er ophørt i 1992, og nu er der kun tilbage tømmerhandelen, Øster Hjerm Bygningsartikler med ca.6 ansatte. I 1954 indviedes Hjerm Alderdomshjem med plads til 33 beboere og med kommunekontor i den ene ende. I dag hedder det plejehjemmet Solglimt og har plads til ca. 22 beboere.

I 1960’erne begyndte en ny udvikling i Danmark, som også mærkedes i Hjerm. Der kom vekselstrøm og ny gadelys. Men det flød med papir og andet affald fra skrammelgraven mellem kalkgraven og byen. Endelig i 1967 blev pladsen lukket, men flere år derefter døjede man stadig med rotter. De ca. 25 butikker og mindre virksomheder er lukkede, så der i dag kun er en købmand tilbage i byen Der blev med tiden bygget nye villakvarterer samt mange lejeboliger og i 1991 blev der etableret fjernvarme. Lægen flyttede i 1967 til Holstebro og landbetjentstillingen blev nedlagt i 1979. Den bevaringsværdige station blev nedlagt i 2000 og erstattet af et venterum og automater. De fleste tog kører nu gennem byen. I 1964 var der 32 togforbindelser til og 32 fra Hjerm.

I dag er der max. 16 tog hver vej. På landet er de fleste landbrug lagt sammen til større enheder, men der bor dog stadig familier i størstedelen af boligerne.

Hjerm har 2 kirker. Den ældste er som nævnt oprindeligt fra 1100-tallet. Da den ligger i den ene ende af sognet, blev Hjerm Østre Kirke bygget i 1904. Hjerm vestre skole ligger på samme grund som oprindelig, men har i tidens gennemgået store forandringer. Den er den eneste skole i Hjerm efter at Østre skole blev lukket i 1959 og Hjerm søndre skole blev lukket i 1962. I forbindelse med skolen, hallen og sportspladsen er der SFO, børnehave og vuggestue. Det første missionshus blev bygget i 1892 og ligger i Øster Hjerm. Det blev nedlagt i 1974. På grund af afstand og dårlige veje til Øster Hjerm, købte Indre Mission Øster Hovedgade 9, som de havde fra 1902-1923. Da havde man samlet ind og fået bygget Bethel, som ligger i Vester Hovedgade 4.

I 1920’erne blev der samlet ind ved at tegne aktier til at bygge et stort forsamlingshus lige øst for banen. Det har været rammen om mange familiefester og foreningsarrangementer. Huset har gennemgået flere restaureringer i tidens løb og bliver stadig meget flittigt benyttet. I dag er det overgået til kommunen og kaldes nu Hjerm sognegård. Hjerm Borgerforening, Hjerm Idrætsforening og KFUM og K’s idrætsafdeling stiftede i 1974 ”Den selvejende institution Hjerm Hallen”. Der blev de næste par år samlet ca. 240.000 kr. ind samt ydet for op til 100.000 kr. frivillig arbejdskraft. Hallen blev indviet 28. jan.1978. Den er siden udvidet flere gange og har altid været fuldt belagt. Det sidste tiltag er Naturhuset og Hjerm Bypark, som er det nyeste, men meget populære projekt.

Hjerm Borger og Håndværkerforening blev stiftet i 1902 med formålet at opsætte gadelygter. Med tiden udviklede formålet sig til at omfatte mange flere områder til gavn for byen. I 1970 ændredes navnet til Hjerm Borgerforening. Foreningen har udtalt sig om eller taget initiativ til mange forhold til gavn for Hjerm, som f.eks. trafik, byudvikling, station, posthus, hallen osv. Et af de synlige projekter er den årlige julebelysning, som passes af en selvsupplerende gruppe. En anden er de mange skulpturer mange steder i sognet. Tidligere var der flere foreninger, som drev sport. I 1960’erne blev Hjerm Idrætsforening, hvor man spillede fodbold og Hjerm Gymnastikforening, hvor man spillede håndbold om sommeren og lavede gymnastik om vinteren, lagt sammen til Hjerm Gymnastik- og Idrætsforening. KFUM og K havde en håndboldafdeling, som spillede ved Hjerm Østre skole indtil sportspladsen overfor Solglimt blev etableret.I 1986 blev de 2 foreninger sluttet sammen til Hjerm FIF, Hjerm Forenede Idræts Foreninger. Hjerm har og har haft mange andre foreninger med vidt forskellige formål. For blot at nævne nogle: Ungdoms- og Foredragsforeningen fra 1920’erne til 1960’erne. Dilletant. Indre Mission. Jagtforeningen. Politiske foreninger. Frimærkeklub. FDF, som har eget klubhus, ”Kridthuset”. Hjerms tætte beliggenhed mellem Struer og Holstebro giver mulighed for arbejdspladser indenfor overkommelig afstand. Mange vil gerne bo her og vi vil gerne give gode betingelser for at udvikle byen, så folk får et godt og aktivt liv.

Hjerm. Januar 2014 Estrid og Svend Refsgaard